Et afsæt i samspillet mellem krop og sind
Jeg bestræber mig på at møde dig, og de udfordringer du oplever, så relevant og præcist som muligt, og med en nysgerrig, åben og venlig holdning. Der findes sjældent en nem løsning, når vi oplever livet i modvind, men der er altid en vej. Det vigtige er, at de redskaber vi sammen finder, er hjælpsomme for dig, og bringer dig i en retning, du oplever værdifuld.
Vores samarbejde vil tage afsæt i en forståelse af, at krop og sind er sammenhængende. Det er min erfaring, at det terapeutiske arbejde har en større effekt, når kroppen inddrages i behandlingen. En øget kropslig forankring medvirker til, at sindet kan opleves mere stabilt, også når livet forekommer ustabilt.