• psykolog@gittebundgaard.dk
  • +45 60 822 922

Stress

Stress kan være en hjælpsom og hensigtsmæssig reaktion, f.eks. i forbindelse med at skulle præstere optimalt under krævende forhold.

Stress kan også blive uhensigtsmæssig, når krop og psyke gennem længere tid har været overbelastet, f.eks. når vi udsættes for krav, forventninger og belastninger, som vi oplever ikke at kunne løse, eller som opleves at true vores velbefindende. Når der gennem længere tid er ubalance mellem krav og forventninger udefra eller fra os selv og de ressourcer, som vi oplever at være i besiddelse af, kan det føre til uhensigtsmæssig stress og med tidenudbrændthed.

Stress kan ramme os alle, ofte når vi mindst venter det. Stresssymptomer kan være meget individuelle. De fungerer som kroppens signal om, at der er noget galt, og vi bør stoppe op.

 

Symptomer på stress kan være:

  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Hyppige infektioner
  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Træthed eller generel søvnbesvær
  • Tankemylder
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Irritabilitet
  • Søvnløshed
  • Nedsat præstationsevne
  • Øget brug af stimulanser
  • Angst og depression

Langvarig stresspåvirkning kan på længere sigt øge risikoen for mere alvorlige helbredsproblemer, som forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper, diabetes, psykisk sygdom mm.

Du kan læse mere om stress på www.stressforeningen.dk